• Udskåret drikkehorn med Århusmasken som motiv
    Udskåret drikkehorn med Århusmasken som motiv

Udskåret drikkehorn med Århusmasken som motiv

599,00 DKK

Fantastisk flot vikingedrikkehorn fremstillet i ægte kohorn med Århusmasken som motiv. Sammen med motivet af Århusmasken er der håndskåret smukke mønstre ind i hornet. Den hvide farve er gnedet ind i udskæringerne. Til dig eller vikingen der gerne vil stå ud med sit flotte dekorerede drikkehorn i bæltet - altid klar til en lille skænk.

Århusmasken er et motiv der er fundet omkring Århus på en maskesten. En maskesten er en Runesten med en maske på. Masken kaldes en grylemaske. En gryle er et spøgelsesagtigt væsen, og forlægget til århusmasken har formentlig været fremstillet af læder og brugt af åndemanere i den sene vikingetid ca. år 1000. Originalen er udstillet på Forhistorisk Museum, Moesgård.

Meget velegnet til at drikke vikingernes favoritdrik, mjød, men kan også bruges til både vand og øl. Måske Nationalmuseets egen vikingeøl  'Lagerthas Bryg'? Vikingerne havde altid deres eget drikkehorn med sig overalt, og det var ofte sat fast i bæltet med en læderstrop.

Alle vores drikkehorn er forskellige mht. udtryk, størrelse og form. Hornet er et naturmateriale, og derfor vil størrelsen og farven variere. Det gør hvert enkelt drikkehorn til et unikt stykke kunsthåndværk. Det er skrabet indvendigt, slebet og højglanspoleret og håndskåret på ydersiden.

Anbefaling: Da hornet er et naturmateriale, bør du rengøre hornet grundigt med vand og en flaskerenser, inden du tager det i brug første gang. Brug gerne varmt vand, men aldrig kogende, da et naturmateriale som koben ikke kan holde til det. Drikkehornet bør også vaskes efter du har brugt det. Du må ikke bruge kemikalier eller sæbevand til rengøringen, og hornet tåler ikke maskinopvask. Bevar de flotte farver og glansen ved at smøre drikkehornet ind i alm. spiseolie af og til.


Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 41104
Materiale: Kohorn
Periode: Vikingetid

Levering


Fragt
Fri fragt i Danmark ved køb over 1.000 kr (Der leveres ikke fragtfrit til Grønland og Færøerne).

Ordrebehandling
Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse.

Bestillingsvarer
Ved bestillingsvarer må der påregnes længere leveringstid (typisk 7-10 dage). Kontakt Shopservice på shopservice@natmus.dk eller 41206848, for en mere præcis leveringstid.

Se vores handelbetingelser her