• IKKE PÅ LAGER
    MEN KAN BESTILLES
    Søren Abildgaard - Fortiden på tegnebrættet
    Søren Abildgaard - Fortiden på tegnebrættet

Søren Abildgaard - Fortiden på tegnebrættet

498,00 DKK

Søren Abildgaards tegninger i Nationalmuseets Antikvarisk-Topografiske arkiv udgør en kendt og vigtig kildegruppe for danske museumsfolk, lokalhistorikere, slægtsforskere, personalhistorikere og heraldikere. Søren Abildgaards over 800 omhyggeligt udførte tegninger af gravminder og andre historiske monumenter fra Danmark, Sydslesvig, Sverige, Finland, Estland og Letland bliver i denne bog for første gang publiceret samlet til glæde for alle interesserede.

Bogen er meget mere end et katalog. Søren Abildgaard, der levede fra 1718 til 1791, har bortset fra sine tegninger oftest været nævnt som far til sine to berømte sønner, maleren Nicolai Abraham Abildgaard og Landbohøjskolens første professor Peter Christian Abildgaard. Men Søren Abildgaard var en mand med mange facetter.

Han var naturvidenskabsmand, landøkonomisk forfatter, topograf og antikvar, foruden tegner og miniaturemaler. Han var en levende repræsentant for 1700-tallets nysgerrige og dokumenterende interesse for verden, og som en sand patriot i datidens forstand udnyttede han sine evner til at gøre gavn på bedst mulige måde for konge og folk. Bogens første del er derfor en biografi, der lader læseren følge Søren Abildgaard i privatliv og offentlig virksomhed, samtidig med, at den gennem ham åbner døre til forståelsen af den grøderige oplysningstid, han var en del af.

Poul Grinder-Hansen er uddannet som historiker og middelalderarkæolog og arbejder som museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Politiken, som gav bogen 5 hjerter ud af 6 mulige, skrev: "et vidnesbyrd om, at forskningen har det godt på Nationalmuseet. Det er også en smukt tilrettelagt bog, hvor Abildgaards tegninger kommer fint til deres ret." Steffen Heiberg, 11. februar 2011.

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusIkke på lager
På lager igen om:Uvis leveringstid
Varenummer: 34231
Periode: Nyere tid
Sideantal: 672
Indbinding: Indbundet
Illustrationer: Tegninger og fotos i sort/hvid og farver
Forfatter: Poul Grinder-Hansen
Forlag: Syddansk Universitet
Udgivelsesår: 2011
Sprog: Dansk

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 1000 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Bemærk at der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse af Quick-breve. OBS! Ved afhentning i Museumsbutikken: Du skal være opmærksom på, at du først kan afhente din ordre, når du modtager en e-mail fra os herom, ikke før. Den vil fortælle dig, at nu er dine varer kommet og er klar til afhentning i butikken. Og husk at der altid er gratis adgang til Museumsbutikken.