• Århus amt bog 55-57 Horsens, Vor Frelsers Kirke
    Århus amt bog 55-57 Horsens, Vor Frelsers Kirke

Århus amt bog 55-57 Horsens, Vor Frelsers Kirke

190,00 DKK

Midt i hjertet af det gamle Horsens - ved Torvet - ligger den monumentale middelalderkirke, Vor Frelsers Kirke. Opført i første halvdel af 1200'erne er det byens ældst bevarede bygningsværk, som skiftende generationer har sat deres præg på - ikke mindst gennem talrige ombygninger og istandsættelser.

Som bygningsværk er Vor Frelsers Kirke en ganske enestående repræsentant for teglstensbyggeriet under Valdemarerne. En bygningsarkæologisk 'nærlæsning' af den senromanske kirke afdækker det komplicerede byggeforløb og gør samtidig rede for arkitekturens særpræg. Selvom en række konstruktive og dekorative detaljer kan genfindes i andre af samtidens store kirker, ikke mindst i Århus Domkirke, står Vor Frelsers Kirke ret isoleret, betragtet i sin helhed.

Danmarks Kirker er det store, grundlæggende værk om vore kirker, deres kalkmalerier, inventar og gravminder. Siden 1933 har Nationalmuseets eksperter sogn for sogn og amt for amt undersøgt og beskrevet kirkerne, store som små, i mere end halvdelen af landet.

Hver kirke behandles efter et bestemt skema: Først gives en kort historisk orientering om kirkens tilhørsforhold, dernæst beskrives omgivelser, kirkegård og selve bygningen, så følger kalkmalerier og inventar (altertavle, døbefont osv.) og til slut gravminder (epitafier, gravsten m.m.). Opmålinger og talrige fotografier anskueliggør beskrivelserne.
Hver eneste beskrivelse hviler på nye undersøgelser i marken, på studiet af kirkeregnskaberne i arkiverne og på den eksisterende litteratur.

Danmarks Kirker er et opslagsværk for enhver, som interesserer sig for den brogede og fængslende historie, den enkelte kirke fortæller. Og for specialister på mange felter er værket uundværligt.

Vidste du, at vi har et nyhedsbrev som kun handler om ’Danmarks kirker’? Ved at skrive dig op til nyhedsbrevet om ’Danmarks kirker’, får du besked hver gang der udkommer et nyt bind i serien. Med få klik, kan du få tilsendt et eller flere eksemplarer. Du kan abonnere på nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til eshop@natmus.dk 

 

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 34198

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 800 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Bemærk at der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse af Quick-breve. OBS! Ved afhentning i Museumsbutikken: Du skal være opmærksom på, at du først kan afhente din ordre, når du modtager en e-mail fra os herom, ikke før. Den vil fortælle dig, at nu er dine varer kommet og er klar til afhentning i butikken. Og husk at der altid er gratis adgang til Museumsbutikken.