Standard
Nationalmuseet  http://www.museumsbutikken.dk Website
Nyhedsbrev 
 http://www.museumsbutikken.dk Tilmelding
 
  
 
Bookmark and Share
 

Et fantastisk dukketeater skabt af eventyr og drømme

Her får du muligheden for at eje en drøm af et dukketeater inspireret af H.C. Andersens store barndomsinteresse for samme. I 1990'erne tog Søren Frandsen - som var teatermaler på Det Kongelige Teater - et initiativ til at producere og male dette fine teater. Han nåede desværre ikke at fuldføre projektet inden sin død. Derfor blev det teatermaler og Søren Frandsens gode ven, Stanley Steen, som har arbejdet på bl.a. Wieneroperaen og Det Kongelige Teater, der fuldførte projektet med at gøre teatret færdigt. Og hvilket teater ...

Det er bygget op som et rigtig teater med stort scenegulv, malede sidefløje med "tilskuerpladser på balkoner", fortæppe, som kan tages op og ned med snoretræk, 7 forskellige kulisser med forskellige motiver. Kulisserne har desuden den geniale funktion, at de kan sættes op med forskellig afstand til fortæppet. Der er 4 frontkulisser, som eks.vis. kan være træer og udsnit af huse (som på billedet), gardiner i en balsal mm. - og der er 3 bagkulisser, som består af et landskab, en balsal og et gårdmiljø på landet. Frontkulisserne er udsnit og derfor åbne, mens bagkulisserne er lukkede, dvs. et helt stykke karton. Muligheden for at bruge to kulisser forskudt giver en helt fantastisk dybde og helt særlig 3D-effekt, når man sidder som tilskuer foran teatret.

Sammen med teatret følger eventyret "Klodshans". Det er et lille hæfte, hvori eventyret i 3 akter er bearbejdet til netop dette teater. Det beskriver, hvilke scenetæpper der skal bruges hvornår, og hvornår de 15 forskellige papdukker - som medfølger - er på, inkl. H.C. Andersen, kragen og træskoen. Alle dukkernes/skuespillernes replikker er desuden redigeret ned til en passende længde, hvor børn fra 5 år kan være med, hvis de får lidt hjælp fra en voksen mht. opsætning og replikker. Alle dukker bliver ført hen over scenegulvet via en flad, klar og bøjelig plexiglaspind, hvorpå der i enden er monteret en holder til selve dukken. Meningen er så, at man trækker den usynlige pind hen over gulvet fra bagscenen, når man vil aktivere dukkerne. Bagscenen er desværre ikke mulig at få med på billedet, - men det er også herfra man fastmonterer de forskellige kulisser på et kulissestativ. I selve butikken på Nationalmuseet - og ikke i webshoppen - er det desuden muligt at købe yderligere et bearbejdet teaterstykke til, nemlig "Rødhætte". Det koster 148 kr.

Til allersidst er der kun tilbage at sige, at teatret er malet så smukt og livagtigt i farverne, at lys- og skyggevirkninger giver den helt rigtige trompe l'oeil effekt, når man betragter det som helhed fra tilskuerpladserne. Og selv om "Klods Hans"-eventyret følger med teatret, så kan dukkerne sagtens bruges til hvilket som helst eventyr det skulle være. Hvilket eventyr indeholder ikke en konge, en prinsesse, lakajer og en flok brødre! Med sådan et teater i hænde, kan man kun leve lykkeligt til sine dages ende ...

Periode: Nyere tid
Materiale: Meget kraftigt karton, 3 mm
Målgruppe: Fra 5 år
Mål (BxHxD) i cm.: Teater: 40 x 49 Sidefløje: 22 x 49 Sceneåbning: 26 x 18 Scenegulv: 29,5 x 25
Varenummer:  191281
Pris: DKK  698,00 (93,07  € )
Antal: 
 
  Museumsbutikken | Nationalmuseet | Frederiksholms kanal 12 | 1220 København K | Tlf. 33 47 38 08 | Mail butik@natmus.dk